Hundemassage og Genoptræning

Massage af hund

Massage

Ligesom vi mennesker kan vores hunde have skavanker, som massage kan afhjælpe.

Den aktive hund:
Massage kan med fordel anvendes forebyggende hos bl.a. brugshunden og hunden der deltager i hunde-sport.
Jagthunden før jagten som forberedelse men også bagefter en hård og lang jagt for at tage evt. ømhed i opløbet så den kan være klar til den næste store jagt.

Familiehunden:
Men også den helt almindelige familiehund kan have stor glæde af at få massage som wellness eller vedligehold af en måske knap så aktiv krop.

HD og skader:
Mange hunde har ikke en passende muskelmasse som følge af en skade eller operation, andre hunde har kroniske smerter, der medfører, at de aflaster et eller flere ben, det kan f.eks. gøre sig gældende ved HD. Disse hunde kan jeg hjælpe til en bedre muskelfordeling og evt. understøtte med andre tilbud, så som akupressur.

Generelt:
Massage giver en gladere hund med færre spændinger, samt mindre risiko for muskel, led og sene problemer.
En ældre hund vil kunne bevæge sig bedre og desuden kan massage virke afstressende/beroligende og en mindre stresset hund vil få en bedre kontakt til dig.

Genoptræning

Alle hunde fortjener den bedste livskvalitet

Alle hunde kan få behov for fysioterapi og/eller genoptræning.

Skade:
Det kan være efter en skade som feks, et overrevet ledbånd, en forstuvning eller et vrid. Ved at sætte hurtigt ind med korrekt behandling får du et kortere genoptræningsforløb og derved en hund der hurtigerer tilbage i form.

HD, AD, Patella:
Har din hund fået konstateret Hd, AD eller Patella? Med et korrekt sammensat træningsforløb kombineret med massage kan du bibeholde et højt funktionsniveau med din hund og forbygge smerter og ømhed.

Gigt:
Det gælder også for gigthunden og uanset om det er en ung eller gammel hund så kan jeg forbedre deres funktionsniveau og derved livskvaliteten markant.

Generelt:
Når du og din hund kommer i klinikken til et genoptræningsforløb så sammensætter jeg et individuelt program til dig og din hund som typisk vil bestå af øvelser her på klinikken kombineret med massage og evt. laserbehandling. I vil få øvelser til hjemmebrug som bliver individuelt aftalt i forhold til din hunds formåen og den tid som du som ejer kan sætte af derhjemme til træning. Jeg har ingen færdige programmer, alt er individuelt tilrettelagt.

Stræk af forben